Background Image

VESTERBRO

Lokalområdet

A/B Rødding ligger på den sidste del af Sønder Boulevard, mod Enghavevej. Boulevarden er i dag istandsat og der er ud for ejendommen grønne opholdsområder og en god lejeplads "Skibet". På  boulevarden mod centrum finder man en række lokale spisestæder og caféer. Enghave Plads  og starten af Istedgade ligger 6-7 minutters gang fra ejendommen. Her er et pulserende liv både i dagtimerne med nogle af byens bedste specialbutikker og ud på de sene timer i barerne og restauranterne. 

Der gode forbindelser til hele byen med offentlig transport. Linje 23 går mod centrum og linje 1A på tværs af byen. Metrostationen: Enghave station er få hundrede meter væk.

  • Background Image

    Vesterbro - en by i byen. 

Bydelen

Vesterbro er en bydel i København med mere 40.000 indbyggere. Tidligere var Vesterbro også sin egen administrative bydel, men fra 1. januar 2007 blev Vesterbro en del af den administrative bydel Vesterbro/Kongens Enghave. Vesterbro har i de seneste år, i takt med byfornyelsen, opnået status som et smart sted at bo. Efter at have haft et rygte som Københavns luder- og narkomankvarter, hvor kun de fattigste ville bo, er kvarteret det sidste årti blomstret op, dels grundet byfornyelsen, dels fordi de unge, som boede der for ti år siden (fordi det var det eneste sted de havde råd til at bo på SU), nu har fået arbejde, uddannelse og flere penge mellem hænderne. Modsat en tendens i resten af landets bykvarterer er der et stigende antal børnefamilier på Vesterbro. 

Læs evt. mere om Vesterbro her http://da.wikipedia.org/wiki/Vesterbro

Lidt historie

Vesterbro udbygges langs Vesterbrogade, fra midten af 1800-tallet, primært som beboelse til de mange der flyttede til byen under industrialiseringen.

Hovedparten af Indre Vesterbro består endnu af ejendomme fra sidste halvdel af 1800-tallet, mens det øvrige Vesterbro hovedsagelig blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet.

Fra begyndelsen var Vesterbro også et forlystelseskvarter med kroer, prostitution og andre fristelser.

I 1960'erne begyndte en ny bølge af indvandring, da mange gæstearbejdere fra Pakistan og Tyrkiet fandt deres første bolig på Vesterbro. Samtidig tiltrak bydelens billige lejligheder byens studerende. 

I 1990'erne indledtes en omfattende byfornyelse af Vesterbro, og kommunen begyndte et frasalg af af sine mange ejendomme i kvarteret. Mange af disse ejendomme blev til andelsboligforeninger - bl.a. A/ Rødding

Den markant forbedrede stand i boligmassen, samt en generel positiv udvikling i kvarteret, hvor unge familier ikke længere flyttede ud af byen, men blev boende, satte i 0'erne en positiv spiral i gang.

Vesterbro er i dag blevet et af Københavns mest eftertragtede og dyre boligområder.

Læs mere på nedenstående links:

Vesterbro Lokalhistoriske Forening

Vesterbrobillede på Facebook